|
|
|
|
|
Taping af fodled - "splittape"
TAPING AF FODLED Formålet: er at stabilisere et lettere beskadiget fodled eller et i forvejen svagt fodled, så der kan trænes og spilles uden smerter og uden at genere ophelingen. Metodik: Man placerer de aflastende baner af tape i ledbåndenes trækretninger og holder dermed leddet på plads, så det ikke yderligere belastes. Leddet bevarer så væsentlig del af sin normale bevægelighed som muligt, mens andre bevægelser, som skyldes skaden, dermed forhindres mest muligt. Forenklet set har leddet et forreste, et mellemste og et bagerste ledbånd, se fig. 1. De aflastende baner af tape/Tensoplast lægges i disse ledbånds retning med et ikke ubetydeligt træk. Materialer: Strappal tape (hvid på tegningerne) 4 cm (a) og Tensoplast (beige på tegningerne) 5 cm (b) og Tensoplast 7,5 mm (c). Forberedelse: Det er praktisk at afrive passende stykker tape på forhånd (6-8 stykker) og forberede den brede Tensoplast 7,5 cm ved en opsplitning i forvejen i 2 lige brede stykker et stykke, som skal dække fra knoglefremspringet på anklen og nedefter, se fig. 4. Dette gælder især, hvis man er alene om at lægge den. Bedst er det at anlægge den på et barberet ben. Det er også godt at forberede huden ved at bruge en spray, kaldet "englehud". Der findes flere af slagsen. De er egentlig beregnet til sårdækning, men dels beskytter den mod allergi overfor plaster, dels hænger plasteret bedre på, når man bruger det. Fig. 3 viser en "lås": først et anker (a), så den tape, der skal låses (b), så en tværtur (c), som (b) skal rage op over, bukkes tilbage over og endelig låses med en ny tur på tværs ovenpå, dækkende alle de andre (d).
HENT BILLEDE OG VIS I BILLEDPROGRAM 1) Der anlægges et anker (fig. 3 viser hvordan), halvt oppe ad benet. Det må ikke nå sammen på bagsiden. Dernæst anlægges (b) som en stigbøjle under benet, fig. 2. Start med en lås på den raske side. Træk nedad og udnyt omkring 80% af tensoplastets elastik. På den syge side føres (b) op til ankret igen og fastgøres med en lås. 2) På den syge side anlægges (c) med en lås, så opsplitningen når op lige under spidsen på knoglen (fig 4). 3) den forreste snip, (c1), føres med et kraftigt træk ned under den forreste del af foden, mens foden er bøjet bagoverog fodranden drejet opad. Herfra føres den tilbage over fodryggen og bruger sig selv som "anker". 4) Den bagerste snip, (c2), føres bag om hælen, frem langs foden, også med træk, og fastgøres på den forreste snip, c1, på fodryggen. (c1) bruges som "anker". 5) Befæst hele forfoden med (a)-tape. Først en lang strimmel over selve fodleddet på tværs for at holde (b) og (c) nede. Derefter "sildebenslagt" (fig 5) skiftevis fra den ene og den anden side frem til forfoden. Slut med en helt på tværs. Derefter lægges der taglagt hele vejen op ad underbenet. Der må gerne være et gab mellem den forreste (sildebenene) og "de taglagte", fordi foden skal kunne bøjer bagover, og det kan knibe, hvis tapingen er for kompakt lige i leddet. Lad taglægningen fortsætte til op over det oprindelige anker midt på benet. Øverste bane holder låsen. Ingen af disse ture må nå sammen på bagsiden. 6) forstærk med uelastisk tape ovenpå det allerede lagte i trækretningerne, hvis det et nødvendigt, til hele tapingen virker stabil. 7) hvis man gerne vil sikre hele bandagen bagpå, kan man lægge en 10-cm tensoplast i hele tapingens længde, så begge kanter dækkes, og denne sidste bane kan så tilsidst sikres i siderne med to længdegående strappalbaner. Den skal lægges med meget løs hånd, for den skal kun holde på bandagen, men ikke genere blodforsyningen i benet ved at blive stram.
SYNDESMOSESKADEN En variation af fodledsskaden er skaden på det bånd, der løber mellem de to knogler i underbenet, skinneben og lægben. Dette bånd kaldes syndesmosen (fig 6). Diagnosen kan stilles ved, at det gør ondt på båndets sted ved bagoverbøjning af foden eller ved tryk direkte på syndesmosen. (Man skal være opmærksom på ikke at overse et brud af især lægbenet på de nederste 3-5 cm). Anlæg fodledstapen som ovenfor, men forstærk den med en elastisk cirkulær Tensoplast 7,5 cm lige ovenpå det skadede sted. Den skal strammes kraftigt forpå, men blot sidde helt løst til bagpå for ikke at afklemme fodens blodkar og nerver.
Husk: der er kun én, der ved, om en taping duer: den, der har den på! Og: der er kun én, der ved om en taping generer: den, der har den på! men hvis en tape generer: tag den af!
|
|
|
|
|
|